Kan kommuner opnå fordele med driftsfællesskaber?

Der findes ofte gode grunde til at organisationer og virksomheder ønsker at gå sammen om at skabe billigere og bedre rammer for at løse bestemte opgaver. En opgave som regeringen (Moderniseringsminister Sophie Løhde i særdeleshed) gerne ser, at kommuner undersøger nærmere er driftsfællesskaber inden for IT-området med Statens IT og IT-forsyningen som forbilleder. Det kan også på visse områder vise sig at være gode ideer, da det i regnearket kan se ud til, at der vil være gevinster at høste samtidigt med at med den rette initielle investering vil være muligt at professionalisere IT-driften fx i et samlet og velfungerende datacenter fremfor mindre kontorer og adskilte leverandører, som det ofte har vist sig at være blandt mange kommuner.

 

Dette blogindlæg vil belyse nogle af de fordele, men også nogle af de ulemper der vil være ved at kommunerne går sammen i såkaldte driftsfællesskaber.

 

Et centralt spørgsmål, som blandet andet Moderniseringsstyrelsen har beskæftiget sig med, omhandler om det er en kommunal opgave at drive og udvikle IT-systemer. Til det kan der være flere svar afhængig af synsvinkel:

  1. Digitalisering betyder at IT vil være til at finde i flere og flere af de opgaver, som kommunerne varetager. Derfor skal kommunerne også vide, hvad IT-løsningerne gør og eventuelt også drive disse.
  2. Digitalisering giver mulighed for at opgaver kan outsources. For at opretholde en fornuftig drift af kommunernes IT-løsninger, da vil flere arbejdsprocesser og velfærdsservices ikke være tilgængelige. Til det kræves det at kommunerne får professionelle til at drifte deres IT-løsninger, hvortil kommunerne ikke har lønniveauet til at få kompetencerne engageret.
  3. Kommuner er essentielt set til for, at borgerne og virksomhederne skal få de lovmæssige services. Robustheden af services (herunder opretholdelse af dem) kan varetages af underleverandører.

 

Ligegyldigt hvilket af de tre perspektiver der anvendes, så er det nødvendigt at kommunen som organisation tager ejerskab over sine forretningsprocesser, forretningsprocedure og dertilhørende krav til, hvordan disse automatiseres.

Fordele

Nedenfor er fordelene ved at indgå i driftsfællesskaber opstillet:

  • Driftsfællesskaberne kan skabe faglige fællesskaber, hvilket kan skabe bedre arbejdsbetingelser for IT-ansatte.
  • Driftsfællesskaberne kan understøtte, at medarbejdere med de rigtige kompetencer bliver ansat. Altså under forudsætning af der følger et relevant lønbudget med til driftsfællesskaberne.
  • Driftsfællesskaberne kan understøtte at visse dele af arbejdet med selve IT-drift og eventuelt også IT-udvikling kan køres effektivt.

Ulemper

Nedenfor er ulemperne ved at indgå i driftsfællesskaber opstillet:

  • Viden om kommunernes forretningsprocesser fjernes, da viden om IT centraliseres i driftsfællesskaberne.
  • Viden om indsamling af krav og behov forsvinder fra kommunerne, da disse medarbejder antageligt vil blive ført over til driftsfællesskaberne.
  • Kommunerne vil i højere grad få svært ved at vurdere deres individuelle IT-situation, da de ikke har frit adgang til medarbejdere med kompetence inden for IT-systemer.
  • Øget distance mellem kommune og IT-kompetencer vil lede til øgede udfordringer for den enkelte kommunen vedrørende koordinering og tilpasning.
  • Øgede omkostninger til projektledelse, koordinering og opfølgning samt gensidig fakturering.
  • Mindre gennemsigtighed og store initielle investeringer.

 

Konklusioner

Kommuner kan på visse områder få fordele ved brug af driftsfællesskaber. Der findes samtidigt nogle ret store ulemper som skal tages højde for, når kommunerne skal træffe beslutning om driftsfællesskaber, hvor ulemperne på kort sigt kan vise sig at have stor betydning om kommunerne får de relevante fordele.

Lever din kommunes IT-infrastruktur op til monopolbruddet?

KOMBIT har opdateret dokumenter der beskriver de krav som kommunernes IT-infrastruktur (IT-miljøer) skal leve op til med henblik på, at den enkelte kommune vil være i stand til at kunne anvende systemerne der kommer som led af monopolbruddet.

IT-infrastrukturen dækker ifølge den seneste opdatering operativsystemer på slutbruger-PC’ere, operativsystemer til servere, browsere og kontorpakker.

Se mere ved at følge linket nedenfor, og find ud af om din kommune lever op til monopolbruddet.

Kilder

Kombit, http://www.kombit.dk/sites/default/files/user_upload/documents/Videnscenter/Krav%20til%20kommunernes%20IT-milj%C3%B8%20april%202016.pdf, 2016.