Den fælleskommunle digitaliseringsstrategi (2016 – 2020)

Kommunernes Landsforening har formuleret en spændende digitaliseringsstrategi som vil blive gældende for 2016 til og med 2020. Der findes en række interessante tanker om nærdemokrati og digitalisering af administrationen i landets 98 kommuner.

Strategien er en understrategi til den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, og den fælles offentlige digitaliseringsstrategi har til hensigt at realisere et målbillede ved sikre ”effektiviseringer” i den offentlige sektor på mellem 2 og 4 milliarder i tiden frem til år 2020. Målbilledet omhandler også at den fremtidige interaktion med borgerne først og fremmest skal være digital, og derfor vil en række nye selvbetjeningsløsninger blive udarbejdet.

Den fællesoffentlige strategi har derudover til hensigt at kanalisere henvendelser til den offentlige sektor via digitale selvbetjeningsløsninger. Dermed sagt så har kommunerne også fået en række projekter der skal håndteres for at indfri besparelserne og gøre interaktionen med borgerne nemmere.

Target

Lokal

Kommunerne har ansvaret for at implementere den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, hvor et fokus i strategien er at få skabt sammenhængende IT-løsninger der er sammenhængende og genanvender data der er udvekslet med den offentlige sektor fra borgerens, virksomhedens eller NGO’er første kontakt med kommunen.

Den lokale tilgang til implementering af den fælleskommunale IT-strategi gør samtidigt brug af referencer omhandlende implementering af den kommunale referencearkitektur, hvilket vil sige de komponenter der eksisterer som led af monopolbruddet, men også fællesoffentlige IT-komponenter der understøtter distribution af data mellem de forskellige kommuner og organisationer i den offentlige sektor.

Den lokale tilgang til implementering af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi betyder også at der i samtlige 98 kommuner skal udarbejdes beslutningsoplæg, hvor de forskellige direktioner og de forskellige økonomiske og tekniske fora inden selve kommunalbestyrelserne tager beslutning om at allokere ressourcer til at sætte gang i de projekter der skal implementere de forskellige projekter, hvilket bør dække afklaringen af eksisterende systemlandskaber, eksisterende forretningsprocesser og træning i anvendelsen af de nye IT-løsninger der implementeres samt opfølgning på de nye forretningsprocesser. Den nye fælleskommunale såvel som den nye fælles offentlige digitaliseringsstrategi, hvor især forholdet til implementering af monopolbruds systemerne i de fleste kommuner nok vil komme til at have størst betydning.

Implementering af monopolbruddet

I den fælleskommunale strategi fremgår det også at bruddet med KMDs gamle systemer skal implementeres, og produkterne som ”IT-bestiller virksomheden” KOMBIT har stået for at orkestrere skal implementeres af kommunerne, og dette vil få betydning på de ressourcer som kommunerne er i stand til at stille til rådighed. Dette stiller krav til at kommunerne har fået implementeret en fungerende arkitekturstyring der bl.a. har fokus på afklaring af integrationer mellem store IT-systemer og livscyklussen på de enkelte applikationer.

Vigtige initiativer

I den fælleskommunale digitaliseringsstrategi bliver en række interessante projekter omtalt:

  1. Implementering af monopolbruds systemerne.
  2. Indsamling, distribution og genbrug af grunddata.
  3. Digital sikkerhed skal højnes for at beskytte personfølsomme, personhenførebare og værdidata.
  4. Den fælleskommunale rammearkitektur (og arkitekturstyring) forventes at lede til sammenhængende og tilpasningsdygtige IT-løsninger.
  5. Understøtte digital beskæftigelsesindsats så arbejdsledige og arbejdsgivere nemmere kan rådgives i at få rekrutteret arbejdskraft.
  6. Implementere borgernære ”velfærdsteknologier” der kan gavne borgere der har behov for hjælp i eget hjem.
  7. Implementere informationsteknologier der understøtter en mere digitaliseret folkeskole fx som samarbejde, uddannelse og samtidigt understøtte adgang til ”arkiver” (biblioteker).
  8. Implementere digitale løsninger der understøtter udveksling af data mellem interessenter der kan anvende data til at understøtte vækst i form af arbejdspladser og i form af økonomisk vækst. Det kunne fx være API’er til data om ejendomme og data geografiske forhold samt data om miljøforhold.
  9. Implementering af digitale løsninger der understøtter bedre styring af IT-leverandører og IT-indkøb samt bedre sagsbehandlingstider fra borgere, erhvervsvirksomheder og NGO’er. Ydermere skal kommunerne arbejde bedre med gevinstrealisering.

De initiativer giver en række interessante ressourcemæssige problemstillinger for de 98 kommuner, som bliver nødt til at sætte en række projekter i gang med henblik på gevinstrealisering og for implementering af informationssystemer der understøtter samarbejde, sagsbehandling og vækst i lokalsamfundene. Problemstillingerne ved de ni initiativer er at hver af de enkelte kommuner kan have for få ressourcer til at få implementeret initiativerne og tiden.

Risici

Der findes en række problemstillinger ved at have for få ressourcer til at implementere initiativerne inden 2020. For få ressourcer og for lidt tid vil lede til at projekterne (initiativerne) enten bliver fravalgt (ikke implementeret) eller implementeret senere end det forventede tidspunkt, som egentlig blev planlagt fra centralt hold i fx KOMBIT.

Konklusion

Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er ambitiøs, men den kan vise sig svær at implementeret i praksis, og dette er på trods af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er meget løst formuleret, så det vil være nemmere at for Kommunernes Landsforening at påråbe sig, at digitaliseringsstrategien blev implementeret.

Kilder

Det er muligt at hente den fælleskommunale digitaliseringsstrategi ved at klikke her.

Bookmark permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *